Jean Heglands første roman på dansk er en både forunderlig og fremragende roman. De ydre omstændigheder er dramatiske: USA er kollapset, samfundet er faldet fra hinanden og intet fungerer. Grunden er lidt diffus, for kommunikationen fungerer heller ikke, og bogens hovedpersoner, der lever dybt inde i en californisk skov, oplever blot at trafik, el, telefoni osv. langsomt går i stå. Det er også af perifer betydning, for der er hverken tale om en science fiction- eller en katastroferoman. Rammen intensiverer blot en smuk udviklingshistorie om forholdet mellem to unge søstre, der overlades til hinandens selskab og overlevelsesevner. Historien er fortalt af den yngste, der fordriver tiden med nedskrivningen. Vi får et meget indfølt billede af søstrenes overgang fra kultur til natur, langsomt glidende over et par år og med meget lidt kontakt til verden uden for. Udviklingen foregår parallelt med erkendelsen af, at tingenes tilstand ikke er en overgang, men en permanent livsform. Bogen er letlæst og fængslende og vil også kunne læses af bogslugende unge (piger), men henvender sig bredt til alle romanlæsere. Den er uden mystik, men vil alligevel være et kvalitativt og begavet alternativ til hulebjørne og medicinkvinder.