Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Indespærret


Beskrivelse


17-årige Lyla bor sammen med sin familie i Kolonien. En sekt, der tror, at de er udvalgt til at overleve verdens undergang. Men efter et tilfældigt møde med en dreng udenfor, kommer hun i tvivl.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. nov. 2015

af

af

Maria Sjøblom

d. 26. nov. 2015

17-årige Lyla har i 10 år boet sammen med sin familie i Kolonien, en sekt der tror på jordens snarlige undergang. Men måske har de taget fejl? Spændende bog for unge.

Da Lyla var lille, blev hendes søster bortført. Hendes forældre kom sig aldrig oven på tragedien og flygtede fra verdens ondskab til Kolonien. En sekt, som består af udvalgte, der tror på, at de er udvalgte til at overleve verdens undergang. Lyla er opdraget til altid at adlyde og blindt følge koloniens og sektens leder, Pioneer. Hendes kommende mand er allerede udvalgt og der er heldigvis masser af jævnaldrende unge i Kolonien. Men et tilfældigt møde med en dreng uden for murene, får hende til at sætte spørgsmålstegn ved det liv, hun altid har været vant til.

Bogen er nervepirrende og uhyggelig fra start til slut. Man lader sig rive med af Lylas forsøg på at finde ud af sandheden og den spændende slutning vil gøre enhver stakåndet. Forfatteren har en imponerende indlevelsesevne og formår troværdigt at beskrive en sekt indefra. Den amerikanske forfatter har i hjemlandet udgivet 2 bind i serien.

Den nutidige ramme og den unge synsvinkel i denne bog, gør romanen endnu mere uhyggelig og relevant end fx Iben Melbyes MoonieI Guds navn om moonbevægelsen og I Guds navn om tragedien i Waco, som begge er bøger af ældre datoDen nutidige ramme og den unge synsvinkel i denne bog, gør romanen endnu mere uhyggelig og relevant end fx Iben Melbyes Moonie om moonbevægelsen og om tragedien i Waco, som begge er bøger af ældre dato.