Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Indianere


Beskrivelse


Om prærieindianernes liv i Nordamerika og mødet med de hvide.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2004

af

af

Erik Boas Pedersen (skole)

d. 17. juni 2004

Efterhånden er titellisten i Første fakta-serien nået op på tredive. De overordnede emner fordeler sig på dyr, kæledyr, geografi, kultur, sport, jobs og historiske emner. Denne seneste bog om indianere knytter sig til det sidste emne, men med 38 sætninger i alt og sværhedsgrad på lix 10 er det dog begrænset, hvor mange facts, der egentlig kan leveres. Bogen formidler da også kun det allermest basale, formodentligt allerede kendte stof, selv for målgruppen på 6-8 år. Nytteværdien skal nok ses i forbindelse med læsningen, hvor lysten til at læse om noget man godt kender til, se det i en forståelig, meningsfuld sammenhæng træder til, så bogen og serien har klart sin værdi i at præsentere faglitteraturen for begynderlæserne. Teksten i denne bog understøttes af farvelagte tegninger, lidt stive og livløse, men dog formidlende det vilde liv på prærien. Et enkelt foto viser en indianer i dag. Fælles opbygning for serien ses i form af hardback, venstresidet, stavedelt, letforståelig, kortfattet tekst og højresidet illustration. Ingen indholdsfortegnelse eller stikordsregister.