Indianeren

Pia på 7 år sidder og leger med sin plasticindianer i vindueskarmen. Pludselig bliver han levende, og Pia bliver ved fantasiens hjælp så lille, at de sammen kan gå på opdagelse ivindueskarmens verden, der viser sig at rumme mange farer, som kræver sammenhold, mod og opfindsomhed af de to, for at de kan klare sig. Sproget virker meget gennemarbejdet og udtryksfuldt, og denminutiøse skildring af vindueskarmens lilleputverden vil givet tiltale mange børn, trods enkelte makabre indslag, som drabet på edderkoppen. Bogen er forholdsvis enkel læseteknisk set, menindholdsmæssigt virker den sværere, måske fordi de tanker af mere filosofisk/samfundskritisk art, som ligger i den, forekommer mig lidt for uklart og usammenhængende udtrykt til, at børn vil kunneopfatte ret mange af dem, endsige overføre dem på den normale menneskeverden. Palle Bregnhøis stregtegninger understreger den intime, spændingsfyldte stemning uden at være makabre. Storelæsevenlige typer. Selvlæsning fra 9-10 år,oplæsning fra ca. 8 år.

Læs hele vurderingen

Bent Hallers 3. bog Indianeren adskiller sig væsentligt fra de to tidligere. (Katamaranen, Sabotage). Det er ganske vist stadig en anklage mod urimeligheder i samfundet, som er det bærendeelement - men i en langt mere afdæmpet form. Pia på 7 år sidder alene i lejligheden og leger med en plastic-indianer. Faderen er arbejdsløs, og moderen arbejder på et vaskeri. Pia har satindianeren op i en urtepotte, hendes tilværelse er afsondret og trist, kammeraterne driller hende - men så lader Bent Haller indianeren blive levende. »Det er fantasien, der har gjort mig levende,«siger indianeren, og »fantasien« gør Pia til hans forbundsfælle i samme størrelse - og sammen går de to på opdagelse i potteplanten. Deres tilværelse bliver truet af en flue, en edderkop og en bi,men det lykkes dem i fællesskab at overvinde disse trusler. Historien ender med, at indianeren, »Ørneøje«, angriber Pia for hendes trang til fantaseren. Han siger, at hun har brug forvirkelighedssans, at hun skal være med tilat lave om på tingene, så det bliver rart at leve. Så vågner Pia ved at hendes fader kalder på hende ... Ideen i denne bog er jo langtfra ny, når bortsesfra forfatterens afsluttende appel til barnet. Det er lykkedes at skildre »Ørneøje« som en særdeles menneskelig fyr. Der er adskillige vellykkede, humoristiske indslag. Det samfundskritiske budskabvirker ikke unaturligt påtrængende, men samtidig er der heller ikke med denne bog skabt noget litterært gennembrud. Bogen er sat med en dejlig typografi, og illustrationerne er fine. Gode læserefra ca. 10 år.

Læs hele vurderingen