Bøger / faglitteratur til børn

Indien


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2005

af

af

Ingrid Martlev

d. 15. sep. 2005

Indien har verdens næststørste befolkning, og det er et land i hastig udvikling. Det er derfor naturligt, at landet er med i serien Lande i verden, hvori der indtil videre er beskrevet 17 lande. Illustreret med mange fotos, kort og grafer beskrives Indiens mange forskellige landskaber, klima, befolkning, landbrug og skovbrug, industri, transport og kommunikation, miljø, fritid og turisme. Bogen rummer rigtig mange facts og er meget oplysende. Dog er det svært at få placeret de mange navne på de små kort. Jeg måtte bladre meget rundt. Det er udpræget en geografibog, som kan anvendes til undervisning og opgaveskrivning i de ældste klasser, tidligst fra 13 år, og i ungdomsuddannelserne. Bogen er sat med relativt små typer og teksten er komprimeret og kræver en moden læser, da meget af teksten er baseret på, at læseren har en del geografisk baggrundsviden. Udover selve grundteksten er der "bokse", her kaldet "indblik" med supplerende oplysninger. Bagerst i bogen er der en mindre ordliste, litteraturliste, relevante adresser og internetadresser samt stikord. Af andre nyere udgivelser kan nævnes Indien fra serien Et land i forandring fra 2001. Den indeholder dog langt færre oplysninger og henvender sig til en yngre målgruppe.



Informationer og udgaver