Bøger / skønlitteratur / roman

Indtil July


Beskrivelse


29-årige July er dyrlæge og vild med at køre på motorcykel. Da hun møder Wes, som er en del af den lokale motorcykelbande, opdager hun også en vanvittig fascination af bad boys og alfahanner. Men kan hun acceptere hans beskyttertrang? For alle, der elsker sexede romancer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. juli 2023

af

af

Maria Sjøblom

d. 28. juli 2023

29-årige July er dyrlæge og vild med at køre på motorcykel. Da hun møder Wes, som er en del af den lokale motorcykelbande, opdager hun også en vanvittig fascination af bad boys og alfahanner. Men kan hun acceptere hans beskyttertrang? For alle, der elsker sexede romancer.

July er vokset op i en familie fyldt med dominerende alfahanner, men nyder også sin frihed som selvstændig dyrlæge og plads til egne motorcykelture. Men da hun næsten støder ind i Wes, kan hun ikke glemme den enorme tiltrækning mellem dem. July gider bare ikke være én i rækken af Wes' mange erobringer og desuden vil hendes far aldrig acceptere, at hun kommer hjem med en medlem af en motorcykelbande. Wes har bare ikke tænkt sig at lade hende slippe og vil gøre alt for at vinde den smukke kvinde over på sin side. Hvordan skal han ellers kunne beskytte hende mod de andre bad boys i byen?.

Tanker om feminisme og kvindefrigørelse har trange kår i denne roman, men dét gør ikke noget så længe de store, stærke mænd er lige så sexede og (over)beskyttende som Wes. Skidt med klicheerne, Aurora Rose Reynolds er altid garant for sexet underholdning. Selvom nogle er personerne kan genkendes fra forfatterens tidligere serie "Indtil", kan denne sagtens læses uden at have læst disse først.

Kristen Callihans Backstage er også fyldt med sexede bad boys.