3 kvinders afhængighed af afdød (modstands)mand: mor, hustru og datter. Den første er en Mutter Courage, den anden resignerende, forsigtig bekymret først og fremmest på egne senere på datteren Randis vegne. Randi må gøre oprør mod de to ældre kvinders helt forskellige holdning og gør det ved at ville gifte sig med en tysk gæstearbejder. For Randi er det et virkelighedsnært oprør, men bogens ræsonnør forkynder: »indtil videre ligner alt sig selv«. Dette facit går på de ydre forhold fra det fattigkvarter, hvortil handlingen er henlagt, til verdenssituationen i almindelighed: ak, hvor uforandret. Samstillingen af de tre generationer giver rigt spillerum for samfunds- og samtidskritik, men bredden i den svækker biddet. Den handicappede Randi (en lam arm) trodser både sin fysiske defekt og den psykiske spænding, de to ældre kvinders holdning til nutid og fortid tvinger hende ind i. Miljøskildringen er som vanligt hos H.I. solid, og »udviklingen« (eller hvad man nu skal kalde det) hoshovedpersonerne klar og godt underbygget, men det psykologiske spil imellem dem går måske en kende for professionelt op.