Fra denne blændende, men ikke altid lettilgængelige forfatter får vi endnu en tænksom og symbolsk roman, der på en gang har en stærk og mærkelig kærlighedshistorie og samtidig er en kunstnerroman. Centralt i handlingen, der tager afsæt midt i det krigshærgede Europa i bl.a Wien og London, står den unge, men allerede etablerede og feterede dirigent Gabriel Atlan-Ferrara, der indstuderer Berlioz' Fausts fordømmelse med den ikke mindre feterede og selvbevidste operadiva Inez Rosenzweig. De kunstneriske temperamenter slår gnister, men der eksisterer en stærk fascination mellem dem, der udfolder sig imellem kunsten og den højere kærlighed. Herfra slår den let improvisatoriske og lapidariske roman frem og tilbage mellem et par andre skitserede handlingsspor: en istidsfamilie og nogle symbolske og flashagtige billeder af både smukt og brutalt tilsnit. Den symbolske pointe kan være, at tilværelsens skønne sider ikke helt kan forenes, men må leve side om side med det skæbnebundne og den glimtvise, men allestedsnærværende ondskab. Fuentes' uomtvistelige stærke litterære greb blandes atter i denne roman med andre virkemidler, der trækkes ind over grundhistorien. Det vil give nogle læsere en ekstra dimension - andre vil blive distraherede.