Bøger / skønlitteratur / roman

Ingefærkrukken


Beskrivelse


På Chadwick-slægtens herresæde The Keep lever flere generationer. Den unge Jolyon bliver forelsket, men tør han tro på kærligheden? Og kan fortidens synder tilgives?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. mar. 2010

af

af

Birgit Sloth

d. 9. mar. 2010

Chadwick trilogien, der består af romanerne Fremtids håb, Trygge rammer og Nye mål, får med denne roman en opfølger. Det er en fordel, og næsten en nødvendighed at have læst de første romaner for at holde styr på personerne. Målgruppen vil derfor være trilogiens læsere. Trilogien udkom 2002-2003 og efterspørges stadig.

Romanen er et gensyn med familien på herresædet The Keep. Familiens unge Jolyon forelsker sig i Henrietta. Begges forældre er skilte, så kan de unge tro på kærligheden? Det er et følelsesladet drama, der også involverer den ældre generation, som samtidig har problemer med deres par- og familieforhold. Andre temaer er, om forældre skal være venner med deres børn, tilgivelse og selvbebrejdelser/ydmyghed. Det er aktuelle emner, og forfatteren har moderniseret personerne, men omgangsformen og de enkle løsninger virker alligevel fjernt fra nutiden. Ingefærkrukken er et symbol på venskab, for selv om der er kommet skår i den, er det ikke uopretteligt. Jolyons mor svigtede ham som barn, men nu vil hun genoptage kontakten, og her kan ingefærkrukken bruges i forsoningsprocessen.

Romanen er en klassisk engelsk slægtsroman i en tradition, som vi kender fra Jane Austen til Rosamunde Pilcher. Chadwick-serien minder også om Cazalet-krøniken af Elizabeth Jane Howard.

Gammeldags velskrevet roman om familieliv i den engelske overklasse, der skal læses som fjerde del i "Chadwick-serien".