Ingen kan ride en enhjørning er en smuk billedbog. Eventyragtig, nedtonet og meget virkningsfuld. Der er en særlig diset og fe-agtig stemning over både ord og billeder i fortællingen om den blide tiggerpige Fie, der bliver narret til at indfange en enhjørning. Da pigen senere befrier enhjørningen bliver hun idømt den strengeste straf, som man kan udtænke i riget Førhvortid, nemlig at blive udstødt og isoleret fra fællesskabet. Historien er alvorlig nok, men den fortælles så nænsomt og stilfærdigt, at den næppe vil skræmme sine læsere eller tilhørere. Den sproglige atmosfære i historien er lige lovlig indsmigrende og tuttenuttet en sproglig forelskelse i natur- og eventyrbilleder, der giver mindelser om Donovan i 60'erne, men selve eventyret er godt, og Stephen Lamberts illustrationer er mesterlige. Billederne er lidt kornede og disede og farverne er dæmpede naturfarver. Nok er figurerne stiliserede, men handlingsforløbet i billederne er klar nok, og hvert enkelt maleri er mættet med stemning. En drømmeagtig stemning, der understreger alvoren og ensomheden i fortællingen, men som samtidig er eventyrlig smuk. En grafisk meget flot bog. Velegnet til oplæsning fra 5-årsalderen, selvstændig læsning fra 3. klasse.