Disse essays' hovedmotiv er den amerikanske negers søgen efter sin identitet i negerghettoens fattigdom, frustration og bitterhed, i nordstatsbyerne, hvor han er "den usynlige mand", i sydstaterne, hvor de hvides sind er fyldt med forbudt længsel efter og brutal frygt for ham, i Paris, hvor han ved mødet med afrikanere bliver sig sit amerikanske tilhørsforhold bevidst og i en lille bjergbygd, hvor man aldrig før har set en neger og hvor man i sin dybe uvidenhed om alting alligevel er langt mere i pagt med europæisk kultur end selv den mest intellektuelle amerikanske neger. Sidste del af bogen angår nok forfattere og litteratur, men behandler fortsat negerens problemer med at finde ståsted. Her gøres op med Onkel Toms hytte, med Faulkners sydstatsaristokratiske konservatisme og med negerprotestlitteraturen og dens store gamle mand Richard Wright, som Baldwin både beundrer og udleverer. Når man ikke kender negerproblemerne indefra er det simpelthen umuligt at afgøre om densærdeles intellektuelle Baldwin præsenterer nogle enestående og subtile analyser af negerens identitetskomplekser med almengyldighed eller blot med gyldighed for ham selv som en enestående repræsentant for to minoriteter. Resultatet er en bog, som man ikke kan udlåne til en stil om raceproblemer, men som man bør have som et tidligt bidrag (disse essays er fra 1949 og 1954) til Baldwins væsentlige forfatterskab.