Bøger / skønlitteratur / roman

Ingrids arv


Beskrivelse


Ingrid bor i København med sin kæreste Theis. De lever det perfekte liv med dyre vaner. En dag modtager Ingrid et brev fra en norsk advokat. Hendes farfar, som hun ikke kendte, er død, og hun er enearving. For læsere af familie- og udviklingsromaner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. dec. 2021

af

af

Mette Balle Christensen

d. 24. dec. 2021

Ingrid bor i København med sin kæreste Theis. De lever det perfekte liv med dyre vaner. En dag modtager Ingrid et brev fra en norsk advokat. Hendes farfar, som hun ikke kendte, er død, og hun er enearving. For læsere af familie- og udviklingsromaner.

Ingrid og hendes kæreste bor sammen i en lille perfekt indrettet lejlighed i København. De har dyre vaner og går meget op i at leve dyrt på alle måder med designermøbler, dyre restaurantbesøg og venner, som har samme livsstil som dem. En dag modtager Ingrid et brev fra en norsk advokat, der fortæller hende, at hendes farfar er død, og hun er eneste arving. Ingrid har aldrig kendt sin farfar og har derfor ingen anden interesse i arven end den sum penge, hun drømmer om, at arven består i. Hun rejser til Norge for at tale med advokaten og ender i farfarens gamle faldefærdige hus, som ligger så langt fra Ingrids egen livsstil, som man kan komme. Ingrid beslutter sig for at tømme og sælge huset hurtigst muligt, men da hun tvinges til at blive i byen nogle dage og møder de mennesker, der bor der, og som kendte hendes farfar, ændrer noget sig i Ingrid.

Romanens tema handler om det overfladiske liv kontra det langsommere og mere nærværende liv, og om at opdage, hvem man er og hvilke værdier, der betyder noget for en. Handlingen er meget forudsigelig, men sprogligt fungerer romanen fint.

Romanen kan sammenlignes med En sang til Hedda : roman.