Debatten om inklusion er diffus og overordnet, derfor er der brug for denne håndbog, der udover at kunne læses i sin helhed, også er velegnet som opslagsbog. Et nyttigt værktøj for alle der arbejder i grundskolen, for de der er interesserede i skoleforhold og for studerende.
Bogen forholder sig til "Den brede inklusionsgruppe" som er 15-20% af skolens elever. Med definition på hvad inklusion er, fx at elever skal opleve sig som værende en del af fællesskabet m.m. Der gives en beskrivelse af inklusionsopgaven og i 12 kapitler sættes der fokus på de mest centrale temaer og kvalitetsområder for arbejdet med inklusion fx. børnepsykiatriske diagnoser, inklusion og fremherskende pædagogiske tendenser, kompetencekrav, noget om teamorganisering, skolens faglige ressourcepersoner, samarbejdet på skolen og med forældrene, skoleledelse, PPR og skoleforvaltning.
Noget af det mest udførlige der er skrevet om inklusion i skolen. Bogen er velformuleret og skrevet i et let-forståeligt sprog. Ingen tvivl om at denne bog kan give svar på rigtig mange af de spørgsmål, der rejser sig i skolen omkring inklusion. Bogen afsluttes med et udførligt register.
Kan sammenlignes med Inklusion.