Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Innovation


Beskrivelse


Innovative processer i virksomheder og i samfundet.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2005

af

af

Carsten Nørby Sørensen

d. 14. juni 2005

Lære- og inspirations-bog, der introducerer et nyt fags teori og metodik, og primært retter sig imod det konkrete fag "Innovation C" i gymnasiale uddannelser som htx og hhx. Som forordet fortæller: "Innovation er et forandringsfag. Faget handler om at skabe forandring – fra ide til værdi". Med udgangspunkt i en række temaer redegør bogen så for, hvad der sætter gang i innovation. Først kommer ideen: "En ide er altså forestilling om noget, som endnu ikke er kendt, men som bygger på noget allerede kendt". Næste punkt er udviklingen af ideen, hvor faserne er fra ideskabelse til idéudvikling og endeligt idédesign. Bogen redegør for værktøjer til brug for arbejdet med selve ideen. Når man så har en idé, skal man kende sit potentielle kundesegment, og så i gang med at skabe selve produktet udfra ide og kundebehov. Næste skridt er virksomhedsstarten, der beskrives via en forretningsplan. Men virksomheden opererer jo også i et omgivende samfund, fx hensyn til globalisering mm. Sidste afsnit giver en række oversigtsværktøjer til arbejdet med innovation. En pædagogisk, velfungerende, og tilgængelig introduktion til faget innovation, jeg kender ikke andre lignende danske titler, der selvfølgelig primært er til uddannelsesbrug, men som også fx henvender sig til iværksættere, der ønsker at sætte teori på ideerne.