Film / fiktion til børn / animationsfilm

Inspector Sun og den sorte enkes forbandelse


Beskrivelse


Edderkoppedetektiven Inspector Sun tager på en flytur til San Francisco. Han har egentlig fri, men involveres i et mord ombord på flyet, der viser sig at være noget komplekst. Heldigvis har han sin fan og makker Jane med sig. For børn fra syv år og deres voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. maj 2024

af

af

Inger Nygaard Kaad

d. 24. maj 2024

Edderkoppedetektiven Inspector Sun tager på en flytur til San Francisco. Han har egentlig fri, men involveres i et mord ombord på flyet, der viser sig at være noget komplekst. Heldigvis har han sin fan og makker Jane med sig. For børn fra syv år og deres voksne.

Inspector Sun har arbejdet længe på en sag om en kriminel græshoppebande. Han tror, han har lagt den og andre spektakulære sager bag sig for en stund, da han tager på en flyrejse til San Francisco. Det har han dog langt fra. Da der finder et mord sted på flyet og mere end 1000 myrer meldes savnet, må edderkoppernes mesterdetektiv på sagen. Han kan dog mildest talt ikke klare denne sag alene, men har brug for hjælp fra en blind passager og kæmpe fan - edderkoppen Jane. Sammen kaster de to spindlere sig ud i en mordgåde med mange tråde.

Middel underholdende animationsfilm. Noget af anslaget fungerer fint, men der sker mange ting på samme tid i mordgåden, og det er svært at holde fokus. De nørdede børn, der er til insekter/spindlere bliver også skuffede, da der ikke er styr på fakta - fx at jagtedderkopper ikke laver spind. Inspector Sun som hovedperson er også svær at holde af.

Filmen minder om denne film, som også udspiller sig blandt mange insekter: Græs-rødderne=A bug's life.