Musik / rock

International exit


Anmeldelser (4)


Devilution

d. 12. nov. 2017

af

af

Jacobh Hansen

d. 12. nov. 2017

"Med finpudsning af de sidste detaljer kommer man langt, og Childrenn har på 'International Exit' både defineret deres lyd og fået format ... Det er en spændende udvikling, Childrenn har gennemgået i deres korte levetid. Små skønhedspletter som de lidt overflødige 'A New Low' og 'I Am the Antenna' kan vi godt se gennem fingre med. Det er nemt at slå et band op på at have fortid i diverse andre mere eller mindre nævneværdige bands. Det skal da heller ikke benægtes, at Sort Sol og Psyched Up Janis ulmer i dele af lydbilledet, men Childrenn er bedst, når de står på egne ben. Og det er lige, hvad de gør på 'International Exit'".


GFR

d. 24. nov. 2017

af

af

Jonas Bach

d. 24. nov. 2017

"... hvis du mangler et soundtrack til undergangen, hvor der både er stærke hooks og buldrende riffs, så kan du roligt kigge Childrenn's vej. Det er sjældent uinteressant og Brixen og hans musikalske kumpaner har sammen med producer Randall Dunn skabt et musikalsk værk, der tør lege lidt med og udfordre rockens rammer. Et lidt stærkere midterstykke, og vi var landet en tak højere på skalaen, men det bliver alligevel til 4 store stjerner".


Rockzeit

d. 19. okt. 2017

af

af

Robert Bergstein Larsen

d. 19. okt. 2017

"For at være et mesterværk, tror jeg, at albummet skal ramme os endnu skarpere i sit udtryk og måske manifestere sig som et forvarsel til et rocknybrud. Det gør CHILDRENN ikke helt; der er intet paradigmeskift, de har ikke skabt et afgørende album, de har ikke leget med konceptalbum tanker, eller tydeligt inkorporeret inspiration fra andre kunstarter eller helt tænkt så høje tanker som eksempelvis Pink Floyd, The Beatles, eller danske Kliche. Men de giver os en klar besked om, at de nuværende genrer og blandingen af dem, kan udforskes langt mere, end de fleste bands orker at give sig i kast med. Og så måske med tiden kommer albummet. De har potentialet og tiden med sig".


Politiken

d. 25. dec. 2017

af

af

Alexander Vesterlund

d. 25. dec. 2017

"Med medlemmer fra Sort Sol, Psyched Up Janis og Powersolo er de blevet udnævnt til supergruppe. 'International Exit' er, ligesom debuten, 'Animale', der både var en del mere udsvævende og fokuseret, produceret af Randall Duun, der for nylig også har arbejdet med Myrkur, Sort Sol og Sunn O))). Og man hører hurtigt de åbenlyse ambitioner om at skabe stor musik, der kan spille på alle rockens tangenter. Der er heavy-manerer og black metal i uskøn forening med forskellige alternative og klassiske rockformer. Kraut, folk, punk. Det psykedeliske fylder mindre end på debuten, og her hører vi en musik i et klart spændende forsøg på at komme overens med sig selv som rock. Men jeg har svært ved at høre, hvad de mange fragmenter i lydbilledet skal. Mest af alt hører jeg et frenetisk medley over fi-re årtiers rockhistorie. Der er for mange halve ideer, og selv om der også er vildt iørefaldende og overraskende indskydelser, finder Childrenn ikke et egensindigt nok ståsted".