Intrigernes hus

I den årlige Maria Lang har forfatterinden fundet anledning til at koncentrere sig om en side ved romanen, som hun altid, om end med stærkt vekslende held, har holdt meget af at beskæftige sig med. Egentlig krimi-nalintrige kan Intrigernes hus nemlig ikke fremvise. Det er en temmelig tynd historie om et gammelt mord, som nu pludselig vækkes til live for at blive brugt som pengeafpresningsgrundlag. Der er adskillig dramatik i handlingen, som kan opvise både mord, mordforsøg og morderiske overfald på små balletpiger i mørke kostumemagasiner, men betragtet som en selvstændig enhed, kunne denne del af romanen ikke aftvinge større interesse, trods sin indviklethed og nok så overraskende slutning. Det er milieuet. Stockholms opera, og fremstillingen af livet på denne, der holder læseren fangen. Omkring detektiven, kriminalkommissær Christer Wijk og Wagnersangerinden Camilla Martin samler Maria Lang et galleri af medarbejdere ved operaen og i fællesskab udgør de og deres arbejde enhelhed, en verden, som man næsten ikke kan undgå at blive fascineret af. Det er milieuet, som udgør hele bogen, og for en gangs skyld passer den meget lidt politimæssige kriminalkommissær ind i sin rolle. Det er en absolut læseværdig bog Maria Lang her har frembragt, og bibliotekerne kan med sindsro søge at tilfredsstille hendes store publikums læsehunger bedst muligt.

Læs hele vurderingen

Udkom første gang på dansk 1970. Det er den stockholmske opera, titlen hentyder til, og MLs meget indforståede og forelskede skildring tyder på, at hun kender huset ud og ind. Når man ikkeselv har set bygningen, kan det være lidt svært at holde rede på beliggenheden af kontorer, påklædningsværelser, kostumedepoter, prøverum osv. samt på de 7 restauranter, heriblandt Operagrillen,som spiller en rolle i denne historie. Tenoren Irove Bauman bliver ramt af et ondartet mavetilfælde; en ung danserinde bliver overfaldet på et af lofterne, hvor hun senere finder liget afOperagrillens nyansatte overtjener, og et 18 år gammelt dødsfald viser sig at være mord. Camilla Martin er naturligvis med som primadonna og Christer Wijk som chef for mordkommissionen. ML udstyrerham med stor højde, kaffetørst, blå øjne og pibe. Men ikke med indre karakteristika (som f.eks. PD James« Dalgliesh) - han udvikler sig desværre ikke fra bog til bog. Ikke særlig spændende, menabsolut underholdende, så længeman læser. Pæn klar sats.

Læs hele vurderingen