Bøger / skønlitteratur til børn / spænding

Invasion


Beskrivelse


Spændingsbog om Lukas og hans venner, som oplever mærkelige ting i Vejløse. Mysterieklubben må på banen og forsøge at redde byen fra invasion af en ond troldmand. Selvstændig bog i letlæsningsserien "læs løs. 10" til børn fra 10 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. sep. 2020

af

af

Henriette Camilla Jensen

d. 14. sep. 2020

Spændingsbog om Lukas og hans venner, som oplever mærkelige ting i Vejløse. Mysterieklubben må på banen og forsøge at redde byen fra invasion af en ond troldmand. Selvstændig bog i letlæsningsserien "læs løs. 10" til børn fra 10 år.

Lucas er formand for Mysterieklubben og mødes med Yara og hendes lillesøster Yasmin. De går på biblioteket og låner bogen "De levende Skyggers Land", som handler om den onde Troldmand Zeligmann. Om natten drømmer Yasmin, at troldmanden er på vej. Samtidig finder Katja en åben portal i det nedlagte slagteri, og hendes forældre og lillebror besættes af noget. Katja kommer med i Mysterieklubben, og de besøger forfatteren Hømkraft, som har skrevet den uhyggelige bog. Han fortæller om en magisk kniv, der blev brugt til ofringer på slagteriet, og som holdt Zeligmann væk fra denne verden. Måske kan Lucas' morfar Arne, der tidligere arbejdede på slagteriet, hjælpe dem? De skal finde ud af, hvem der er den udvalgte, og hvem der kan angribe troldmanden. Bogen indeholder tre afsnit med flere korte kapitler, som har overskrifter med dag og tid igennem en weekend. Bogen har lix 22. Vi kender forfatteren for Rakkerpak - et helvedes eventyr.

En spændende og lidt uhyggelig historie, som er velskrevet i et levende sprog. Handlingen er kompakt, og der sker noget hele tiden. Flot forside, der præsenterer bogen godt.

I serien "Den gyldne skål. Dæmonporten" kæmpes også mod en ond troldmand. 1. del er Troldmandens plan.