Dette er 4. bind om Iqbal og hans venner på Nørrebro, vegnet til oplæsning fra 8 år, og selvlæsning fra 10 år. Det er også en selvstændigt fungerende julekalenderbog i 24 kapitler.
Scenen er Nørrebro, en opgang og Blågårdsskolen samt Rådhuspladsen og Rådhuset. Persongalleriet er det kendte fra de foregående bøger, hvorfra en af skurkene "Svinet" også dukker op igen. Der er et krimi-farce plot, i en farce- og Olsenbandeagtig stil. Plottet udvikler sig langsomt til at begynde med, og det er ikke stærkt og dominerende, men lige tilpas. Situationskomikken i forhold til den danske jul, de nyere og gamle traditioner er i virkeligheden det bærende og det sjoveste, for, ja det gør grin med mange ting, men det gør ikke nar eller forhåner. Filosofien er stadig, at vi når hinanden bedst ved at grine lidt af hinanden. Sproget er præget af Iqbals joviale "fortællerstemme", præcise og rammende morsomme replikskifter. Der er en sidestor farveillustration pr. kapitel i illustrators vanlige humoristiske stil. Morsom, dynamisk forside repræsenterer fint bogen, sammen med rimelig god, men omfattende bred bagsidetekst.
Skrivestilen er der vist ikke andre, der som Sareen besidder lige nu, den er dynamisk og berører nogle aktuelle emner humoristisk. Der er mindelser om Bjarne Reuters skrivestil og bøger fx i Bertram-serien og et par af hans julenoveller.
Et vellykket fjerde bind i serien, og samtidig er det også en - undskyld udtrykket fra bogen - "big time" skæg julekalenderbog i 24 kapitler.