Bøger / faglitteratur / bibliografier

Irans moderne historie


Beskrivelse


Summary: verdenshistorien. I dag er Iran den vigtigste spiller i et Mellemøsten splittet mellem Iran på den ene side og USA, Saudi-Arabien og Israel på den anden – et magtspil, der også har konsekvenser for Danmark. Men det er også i Iran, man finder kimen til en anderledes fremtid blandt de iranske unge, kvinderne, kunstnerne og de demokratiske kræfter, der har fået nok af konflikt og undertrykkelse. Rasmus Chr. Elling tager os dybt ind i et samfund fyldt med modsætninger. Her sætter han nutidens hændelser i historisk kontekst -fra det fallerede iranske imperiums smertefulde møde med vesten i 1800-tallet til Mellemøstens første demokratiske omvæltning i 1905 efterfulgt af et diktatur med lynmodernisering på agendaen. Elling forklarer os, hvordan olien og et CIA-kup i 1951 ændrede Irans skæbne, hvordan den Kolde Krig gav shahen storhedsvanvid, og hvorfor en folkelig opstand i 1979 blev kuppet af et islamistisk diktatur. Men han forklarer også, hvorfor og hvordan iranerne fortsat kæmper for frihed, demokrati og dialog med Vesten. Således viser bogen, hvordan Iran trods revolution, otte års blodig krig med Irak, international isolation og et autoritært styre alligevel på forunderlig vis er et dynamisk land i rivende udvikling: Et samfund af 80 millioner iranere, størstedelen af dem unge, mange af dem ikke-religiøse og med millioner af højtuddannede kvinder, der under hverdagens slør er i gang med et stille, men sikkert oprør mod undertrykkende traditioner. Bogen gør læseren i stand til at forstå Iran som på én gang helt unik, med sit aparte religiøst-politiske system; og som ganske normalt, med sine helt almindelige problemstillinger: En velfærdsstat under pres, store økonomiske potentialer og en befolkning, der kræver flere muligheder i livet. For første gang nogensinde på dansk præsenterer denne bog læseren for Irans moderne historie. Med inddragelse af kilder på persisk og med forankring i mere end 20 års forskning og feltarbejde i Iran fortæller Rasmus Chr. Elling historien om, hvordan det moderne Iran blev til – og hvordan Iran er med til at skabe vores samtid.

Anmeldelser (9)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. apr. 2019

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 8. apr. 2019

"Få lande har i nyere tid været genstand for så modstridende fremstillinger, som Iran har i Vesten". Sådan skriver forfatteren i sin nye bog om Irans moderne historie. For dig som er interesseret i Mellemøstens dramatiske historie. Brugbar til skoleopgaver fra og med gymnasieniveau.

Oversigtsværk om hvordan og hvorfor Iran er blevet til det land som det er i dag. Forfatteren skriver bl.a. om, at han med sin bog vil give "læseren et overblik over Irans moderne historie og et indblik i begivenheder og fænomener, som er vigtige for at forstå Irans nutid, men som der kun sjældent er plads til i mediedækningen." Bogen bygger på forskningsbaseret sekundærlitteratur, research og mere end 20 års feltarbejde i Iran og har både fokus på politiske forhold og på "forholdet mellem stat og samfund, eliter og masser, mænd og kvinder, kunst og tanker, storpolitik og hverdag og religion og magt." Efter et par indledende afsnit om, hvad Iran er og hvem iranerne er, starter vi kronologisk i det 18. århundrede. Bogen fortæller videre om Irans historie, herunder om islams rolle, og om den dramatiske udvikling fra et monarki til at være en konstitutionel islamisk republik. Rasmus Christian Elling er lektor ved Københavns Universitet.

Unik og spændende bog om Iran, som nuancerer det billede af Iran vi ofte får gennem overfladisk mediedækning.

En anden bog er Iran i historiens søgelys.


360°-verden i udvikling

Årg. 46, nr. 3 (2019)

af

af

Jonatan Moestrup Bendix

Årg. 46, nr. 3 (2019)


Kristeligt dagblad

d. 22. juni 2019

af

af

Navid Molaaghaei

d. 22. juni 2019


Noter / Historielærerforeningen for Gymnasiet og HF

Nr. 224 (2020)

af

af

Kim Hornbech

Nr. 224 (2020)


Chaos

Nr. 72 (2019)

af

af

Maria Lindqvist

Nr. 72 (2019)