Bøger / skønlitteratur / roman

Isabella og Roselind


Beskrivelse


En skildring af et intenst mor-datter forhold og den drejning, de to kvinders forhold tager under datterens udvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Beth Høst

2006

Romanen henvender sig til læsere af erotisk litteratur, den slags, der er mere end grænsesøgende. Den er ikke til de, der ønsker en almindelig kærlighedshistorie.

Forfatteren har udgivet: Ad Denise, 2003 og Celeste, 2004 samt nærværende første gang i 2005. Isabella og Roselind er mor og næsten-voksen datter, og de har skiftevis fortællerrollen i kapitlerne. Centrum for Isabella er kvinders skønhed og erotik, og hvordan de kan glædes og frydes ved og med hinanden. Hun elsker sin datter, også rent fysisk, og historien præges af deres erotiske liv sammen. Isabellas mand, Adam, er en marginal figur indtil slutningen, hvor det afsløres i detaljer, at Isabellas elsker, John, også er Adams elsker. John har iøvrigt også været Isabella utro med hendes egen datter. Til allersidst mødes Isabella med sin bror, Richard, og indfører ham lykkeligt i erotikkens verden. Det indflettes, at Richard i øvrigt blev forført af sin far i en ung alder. Isabellas frådende afsky over Adam og Johns forhold står noget i kontrast til hendes og datterens muntre erotik. Bogens sider er massive (tætskrevne, uden indrykninger og afsnit), sproget er som strømmende tanker, der gentages, ikke letlæseligt og uden megen tegnsætning til støtte.

Anaïs Nin kan dukke op i erindringen ved starten af læsningen, men stemningen kammer voldsomt over ved mødet med den maskuline erotik.

Denne bog har en i bibliotekssammenhæng smal målgruppe.