Det er to vidt forskellige kvindetyper Elisabeth Gjerluff Nielsen beskriver i sin første bog for voksne. Karina, som fortæller historien, er usikker på sig selv, drømmer om det perfekte liv med mand og børn, nybagte boller og ingen konflikter. Modsætningen er hendes gamle skolekammerat Hanne, der tilsyneladende har alt, det perfekte udseende, god økonomi, det rigtige hus med de rigtige møbler, men et indholdsløst liv, hvor det eneste der tæller er tallene på bundlinien af hendes firmaregnskab. De er nået til midt i livet da deres veje krydses igen og Hanne forelsker sig i Karinas ældste søn Benjamin, som er 16. Affæren afslører Hannes ensomhed i ægteskabet med Poul, der foretrækker den lokale massagepige, bajere og joints. Egentlig er det en tragisk historie, der ender med Hannes selvmord. Budskabet er, at kvinder skal lade være med at spænde ben for sig selv i den evige jagt efter lykke, og ikke tage offerrollen på sig. Sprogligt hænger bogen godt sammen, forf. er god til at skabe billeder, og til dels også at beskrive personerne, men handlingsmæssigt virker den lidt urealistisk, med det liv må Hanne have krakeleret noget før. Men romaner om kvinder midt i livet er der mange læsere til, og denne skal nok også finde sine.