Bøger / skønlitteratur til børn / fantasy

Isens hjerte - den døde jord

Del 3 af Isens hjerte

Beskrivelse


Fantasy. Pigen Aira og drengen Ulk er taget på en farefuld rejse for at finde de forsvundne ismanere fra byen Tild og redde deres isverden. I landet Gulg får de mistanke om, at den onde Fyrst Frigor har med de forsvundne ismanere at gøre.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. maj 2020

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 26. maj 2020

Spændende 3. del i fantasyserien "Isens hjerte" om ismaneren Aira og hendes ven Ulk, der prøver at forhindre, at deres verden af is smelter. For 9-12-årige.

Pigen Aira er ismaner, og drengen Ulk er fanger, og de bor begge i et land med is og magi. De er sammen taget på en farefuld rejse for at finde de forsvundne ismanere fra byen Tild og redde deres isverden. 3. del starter præcis, hvor 2. del sluttede. Aira og Ulk er i deres søgen efter de forsvundne ismanere havnet ombord på Nymåneskibet, og de ender i landet Gulg, hvor der er meget varmt. Her hører de om den onde Fyrst Frigor, og de får mistanke om, at han har forbindelse til de forsvundne ismanere. Forfatter Ida-Marie Rendtorff har skrevet mange bøger for børn og unge, bl.a. serien "Stemmetyven". Illustrator Emil Landgreen har bl.a. illustreret serien "Den skjulte nøgle".

Bogen er lige så vellykket og spændende som seriens to forrige bind. Layoutet er som tidligere: solid indbinding, korte kapitler og forholdsvis stor, læsevenlig skrift. Illustrationerne er holdt i naturfarver, og de er fine og stemningsskabende. Serien er glimrende, letlæst fantasy for de 9-12-årige, og den kan også læses højt fra ca. 7 år. Temaet om en verden, som trues af smeltende ismasser, er desværre meget aktuelt. Bogen slutter på et meget spændende sted, og man kan næsten ikke vente på næste bind i serien.

Læsere af "Elverdronningens riddere" og "Den skjulte nøgle" vil også synes om denne serie.