Bøger / skønlitteratur / noveller

Islandske sagaer


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 1998

af

af

Bjarni Åkesson Filholm

d. 1. juli 1998

Nærværende udvalg og oversættelse (N.M. Petersen) af islandske sagaer udkom oprindelig på dansk i 1969; dengang i seks bind. Nu er de samlet i en stor og kompakt udgave i ét bind. Værket omfatter "Gretter den Stærkes saga" om den fredløse ener, "Egils saga" om vikingepoeten og voldsmanden, Egil Skallagrimsson, "Njals saga" om den modige Gunnar og den vise Njal, "Laksdæla saga", "Eyrbyggja saga", "Vatnsdæla saga", "Gisle Sursens saga", "Gunløg Ormstunges saga", Kormaks saga" og "Finboges saga." Udover et generelt forord indledes hver saga med en kort informativ intro og afsluttes med noter og slægtstavler. Der er tale et udvalg af nogle de mest kendte og spændende sagaer, som udspiller sig i det 10. årh., og som blev nedskrevet på islandsk nogle hundrede år senere. Deres sandhedsværdi diskuteres ofte, men mange mener i dag, at sagaerne både indeholder historisk kildemateriale og ren fiktion. I den forbindelse er sagaernes litterære- og underholdningsværdi indiskutabelt skyhøj. Efterspørgslen vil altid være der, og med denne ét-bindsudgave får læseren på én gang mulighed for et bredt og samlet indtryk af den levedygtige norrøne genre. Det kan i flere tilfælde være en fordel.