Dette er 2. bind i trilogien. Målgruppen er fortsat fantasy-læsere fra 11 år, nok især piger, men også unge og voksne fantasy-læsere vil finde bogen spændende.
Udover at være fantasy-roman om hekse er det også en dannelseshistorie der rulles op her. Den nu 15-årige Anaid finder sin mor, men hun ser klarere på moderens rolle, bl.a. som heks, i faderens, Gunnar, fravær i hendes eget liv. Moderen fortæller sin historie, men Anaid ved, at hun ikke kan stole på alt, som hendes mor siger. Det påvirker og hæmmer først Anaid, men hun lærer muligvis også noget. Sproget er intenst, med megen dialog også i genfortællingen af moderens, Selene, historie, som omar-heks og med mange onde gerninger. Anaids skæbnerejse, hvor hun opdager hvorfor hun ikke i de sidste 15 år har haft kontrol over sit eget liv, slutter med en nærmest følelsesmæssig cliffhanger-agtig slutning, da hun på sidste side af dette bind møder sin far, Gunnar. Læseren har bare lyst til at høre, hvad de siger til hinanden, som det første. Det må vente til 3. bind. Bøgerne bør læses i rækkefølge. Forsiden er i orden og bagsideteksten er god.
Det er oplagt at sammenligne med Kaaberbøls og Ottesens figurer, henholdsvis Dina og Mira, men også for piger der har nydt Carole Wilkinsons bøger om pigen Ping, startende med Pigen og dragen, 2006.
Det er et fint bind 2 ud af tre i en trilogi der tegner rigtig godt fortsat. Spændende og litterær velkomponeret fantasy og dannelseshistorie.