Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Ispigen


Beskrivelse


Korte fortællinger, der alle starter på det realistiske plan for hurtigt at tage en drejning til det sære og gådefulde. Nogle er grumme, groteske, andre humoristiske, andre livsbekræftende.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2001

af

af

Vibeke Munch Kofoed

d. 11. sep. 2001

Den uafrystelige historie er fra Bent Hallers mesterlige samling Ispigen og andre fortællinger (98), og det er helt fortjent at den nu kommer til endnu bredere kendtskab via billedbogens gennemslagskraft. Som illustrator er Karrebæk et oplagt valg. Hun formår om nogen at trænge ind bag overfladen og blotlægge undertrykte, "forbudte" følelser som jalousi, afmagt og ensomhed. Ill. er bygget op som en række små og store billeder, tegnet enkelt og uden baggrund og holdt i afdæmpede kolde og varme farver med isblå som det gennemgående. Så meget desto større er billedernes virkning. Symbolikken er som i historien fremtrædende, og personernes udtryk og ikke mindst deres skygger afspejler klart temaer som selvtilstrækkelighed, udfrysning, ensomhed og opgivelse. Karrebæk er eminent til at fange alt det der står mellem linierne i den velformede, tilsyneladende enkle tekst om pigen der bogstaveligt fryses ud af to symbiotisk selvoptagede veninder. Hun bliver til is og smelter derefter i sommervarmen. Så brutalt og skæbnetungt og dog så let og gådefuldt går det for sig i denne stærkt foruroligende historie med symbolik a la H. C. Andersen. En fortælling der prentes på lystavlen og som kræver formidling fra ca. 6 år og opefter.


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 2001

af

af

Ingrid Jensen (skole)

d. 11. sep. 2001

Fra Bent Hallers novellesamling Ispigen og andre fortællinger fra 1998 er titelnovellen uforkortet hentet til en billedbogsudgave. "Billedbog for store børn" - skriver forlaget i sin pressemeddelelse; endnu et signal til en opdeling af billedbøger! Omslaget - en kold, blå flade med et lillebitte ansigt - introducerer historien om pigen, der så gerne vil være med, men fryses ud. Men først præsenteres Lena og Sandra som de rigtige, de nemme og pæne børn, som de voksne er så tilfredse med. Men de ser kun sig selv og hinanden. Slyngveninder i værste stil. Iben prøver trods andres gode råd at komme ind i varmen, men de overser, overhører, går udenom - en raffineret og uhåndterbar form for mobning. Iben fryser til is, forsvinder. Jo, her er noget vedkommende og velkendt at samtale om. Offer og bøddel. Varme og kulde. Overflade og indhold. De meget talende og indfølte tegninger følger den allegoriske fortælling i dæmpede farver, ofte blot en skitse på en hvid bogside og med et udtryk, der kan gøre lige så ondt som teksten. - Udgives i anledning af Bent Hallers 25 års forfatterjubilæum.


Folkeskolen

Årg. 118, nr. 48 (2001)

af

af

Jens Raahauge

Årg. 118, nr. 48 (2001)


Politiken

d. 26. sep. 2001

af

af

Søren Vinterberg

d. 26. sep. 2001


Information

d. 4. okt. 2001

af

af

Henning Mørch Sørensen

d. 4. okt. 2001