Efter forordet har forfatteren, journalist, antifascist, parlamentsmedlem, skrevet bogen, for at udlændinge via en fyldig skildring af landet og folket kan få større mulighed for at forstå de levende mennesker, de måtte møde på en italiensrejse. For at forklare Italiens og italienernes særpræg giver forfatteren for centrale problemer tilbageblik over kulturhistorie, kirkehistorie, ja endog krigshistorie, idet nederlaget ved Fornovo 1495, der skildres detaljeret, opfattes som afgørende for bestræbelserne for at samle Italien. Bogen spænder vidt - fra valfarter til mafia - og i midten naturligvis et kapitel om Mussolini. I et værk, der stiler så højt som at søge at skildre den "italienske folkekarakter", kan generalisationer ikke undgås - ukontrollable som de er, vækker de nemt mistro, hvis de ikke som her er smukt rammet ind i ironi og satire - man kommer til at tænke på både Parkinson og Scherfig. Bogen er interessant og givende, levende og provokerende skrevet. Erfaringer medden engelske udgave siger, at den vil få mange læsere.