Bøger / faglitteratur

Itu : Europa, Vesten og verden efter Brexit, Trump og 10 års kriser


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. jan. 2017

af

af

Kent Skov

d. 16. jan. 2017

Interessant og aktuel bog med analyser og kommentarer til Brexit og valget af Donald Trump i USA og konsekvenserne for Europa. For interesserede i international politik.

Antologi med analyser og kommentarer til den aktuelle internationale politiske situation. Artiklerne behandler de dramatiske og for de fleste uventede omvæltninger og udviklingen i det internationale politiske klima inden for de seneste to år. De 15 tekster repræsenterer stor bredde både politisk og mht. synsvinkler på de mulige konsekvenser af Storbritanniens udmeldelse af EU, Brexit, de højrenationale partiers fremgang i Europa og USA's nylige valg af Donald Trump som præsident. En del af artiklerne har været publiceret i det politiske tidsskrift Ræson i løbet af 2016Ræson+.

Det er nogle af landets mest indsigtsfulde eksperter, kommentatorer og et par enkelte politikere, der her skriver solidt og seriøst om den aktuelle omvæltning i det vestlige politiske systemer. Der drejer sig bl.a. om professorerne Marlene Wind, Peter Nedergaard, Uffe Østergaard og Mikkel Vedby samt EU-kendere som Lykke Friis (om Tyskland) og korrespondenterne Peter Wivel og Poul Smidt samt Formand for Europabevægelsen Stine Bosse samt DF-politikeren Søren Espersen, formand for Det Udenrigspolitiske Nævn.

Der findes ikke andet lige nu samlet i bogform om de aktuelle storpolitiske forviklinger og opbrud.



Informationer og udgaver