Denne sjette bog i serien Dansk klassikerkunst tager en af forrige århundredeskiftes største kunstnere, J. F. Willumsen, under behandling. Hans karriere strakte sig over mere end et halvt århundrede, men mere imponerende er den placering hans billeder har i vores bevidsthed. Henrik Wivel lægger veloplagt ud, og udpeger - med udgangspunkt i Willumsens forhold til og fornægtelse af faderen - den selviscenesættelse, der på det nærmeste var en forudsætning for Willumsens virke, og som han gennemførte helt til sin død. Wivel leverer en solid kunsthistorisk gennemgang af Willumsens livsværk, og placerer ham i forhold til Georg Brandes' tanker om kunstens - og ikke mindst kunstnerens - placering. Som de andre titler i serien er også denne illustreret med farvegengivelser af de mest centrale af kunstnerens værker, og der er god sammenhæng mellem tekst og illustrationer. Der er ingen noter, men en omfattende litteraturliste, der viser, at der allerede findes en del litteratur om Willumsen. Denne titel skal dog fremhæves fordi den - sin kortfattethed til trods - kommer godt rundt om emnet.