Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ja ja, så siger vi det!


Beskrivelse


De to drenge har set kæmpeaben King Kong på video. Derfor beslutter de at bygge et kæmpe uhyre af skrot ude i haven. De måler, saver, skruer og syr på maskine. Pludselig står et kæmpe motoriseret uhyre i haven, og det går op for forældrene, hvad drengene har lavet i sommerferien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2005

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 14. juni 2005

I 2004 skrev Anne Pedersen Ikke lige nu, vel med to meget kreative drenge, Tom og jegfortælleren, som hovedpersoner. De to drenge er igen på spil i Ja ja, så siger vi det!. Bogen er en bearbejdet letlæsningsbog, lix 9, og den henvender sig til begynderlæsere fra 6 år. Teksten er sjov. Den er sat med en stor letlæselig typografi. Anne Pedersen har illustreret bogen med sin velkendte streg. Forsiden signalerer gys og fare. King Kong sidder brølende på taget af en skyskraber. Som i den foregående bog har de to drenge svært ved at få forældrenes opmærksomhed. De voksne har travlt med at læse aviser. Selvom de spørger til, hvad drengene laver, viser de ingen interesse for uhyreprojektet. Drengene har lige fået sommerferie, og de keder sig. Toms mor henter videoen om kæmpeaben King Kong i butikken. Trods filmens alder og manglende farver sætter den drengenes fantasi i gang. De beslutter at bygge et kæmpe uhyre ude i haven. Drengene henter flere læs skrot hos Ole Skrot. De måler, saver, skruer og syr på maskine. Pludselig står et kæmpe uhyre i haven. Det er først til slut, virkeligheden går op for forældrene, da et motoriseret uhyre Gonzola spankulerer rundt i haven.