Jacob og løvestolen

M.B.L., Binnerup-bøgernes illustrator, har skrevet denne lille fantasifortælling om ensomme Jacob, der møder en "tryllestok med løvehoveder. Stolen kan "tale" og bliver Jacobs trøst i de langeeftermiddage, hvor de travle forældre er på arbejde. De vil kassere stolen, men Jacob får lov til at beholde den, efter at den har forhindret et tyveri. Den ydre handling er en solstrålehistorie.Børn vil sikkert også opleve den sådan og være spændte på, om Jacob får lov til at beholde stolen. Som voksen ser jeg en sørgelig historie om en ensom, næsten opgivende dreng, hvis stressedeforældre fuldstændig mangler forståelse for hans behov. Da forældrene endelig giver Jacob lov til at beholde stolen, er det ikke, fordi den har betydning for ham, men fordi den forhindrede tyveriaf deres værdigenstande og statussymboler. Jo, her er skam stof til eftertanke for den voksne formidler. Teksten er tospaltet, og der er billeder på alle opslag. Billedstilen er den samme som iBinnerup-bøgerne, og miljøetskildres pænt og nydeligt, dog er tyven tegnet traditionelt og usympatisk. Sproget er ligefremt, og bogen er velegnet til oplæsning og samtale for børn i alderen 5-8år. Selvlæsning fra 9 år.

Læs hele vurderingen

Billedbog med en del tekst, beregnet til oplæsning. Den handler om Jacob, der er alene en stor del af dagen og som derfor keder sig. En dag redder han sig en mærkelig stol, der skulle haveværet kasseret, og den stol bliver levende for ham. Han snakker med stolen, og da forældrene vil have den smidt ud, bliver han ulykkelig. Den havner da i kælderen. Senere klarer stolen at bide enindbrudstyv, så han tager benene på nakken uden tyvekosterne, og stolen kommer på denne måde til ære og værdighed. Selvom det skal betragtes som en slags eventyr synes jeg, at det er noget vrøvl.Hvorfor skal man fylde børn med historier om levende stole. De har krav på noget bedre. Bogen er gennemillustreret med dejlige tegninger, hvoraf nogle er i farver. En ligegyldig bog forskolebiblioteker.

Læs hele vurderingen