Bogen har som undertitel: Baggrundsstof og forslag til samtaler, diskussioner og aktiviteter - og det er netop lige det, den handler om. Først giver bogen en gennemgang af jægerstenalderen ogsiger derpå noget om dén periode i undervisningen; dernæst omtales materialesættet: »Stenalder - et jægerfolk for 7000 år siden« (8 bind, 4 transparentsæt, 4 kopioriginaler samt nærværende bog, somnærmest må benævnes lærerens bog). Alle dele af sættet får en grundig beskrivelse, også av-materialet; desværre kan undertegnede ikke ganske vurdere disse afsnit, da billedmaterialet ikkeforeligger jævnsides. Men er denne del af bogen af samme karat som den del, jeg bedst kan bedømme, nemlig de ca. 46 s., der knytter sig til de otte bøger, som jeg tidligere har bedømt, er bogen somhelhed en glimrende baggrund for brugeren af materialerne - og også en bog fyldt med gode og anvendelige forslag til brug i undervisningen, skrevet i et let tilgængeligt sprog, samtidig med storforsvarlighed fagligt set.Bagest i bogen ca. 20 s. adresseliste (div. museer og zoologiske haver) samt en litteraturliste til læreren (5 s.). En uundgåelig anskaffelse til de øvrige (tidl.indkøbte) bøger.