Bøger / skønlitteratur til børn

Jagten på sabelkatten


Beskrivelse


Billedbog. Da medicinmanden Tågehoved forudser sabelkattens komme, må bopladsens mænd gøre sig klar til kamp. Drengen Olun får ikke lov at være med; men det viser sig, at der er mere end én måde, hvorpå man kan overmande det frygtindgydende dyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2018

af

af

Signe Rugtved Andersen

d. 22. mar. 2018

Sjov fortælling om stenalderdrengen Olun, der besejrer den frygtede sabelkat - helt uden våben og kamp, men ved at bruge fantasien - og en lille, hvid sten. Til højtlæsning for både piger og drenge i alderen 5-7 år.

For længe siden, på den tid, hvor mænd var jægere og krigere, mens kvinderne var samlere og søgere, var sabelkatten en farlig trussel for stammens sikkerhed. Da medicinmanden Tågehoved fortæller at det blodtørstige dyr er tæt på, skælver stammen af frygt, og klanlederen gør mændene klar til kamp. Drengen Olun vil gerne hjælpe, men får ikke lov; dette er et job for stammens voksne mænd. Olun opsøger medicinmanden, der giver ham en hvid sten. Sammen med pigen Uma finder Olun en helt anden måde at uskadeliggøre sabelkatten. Den nu afdøde, hollandske forfatter Pieter van Oudheusdens fortælling er blevet illustreret af flamske Benjamin Leroy.

At pennen - eller i dette tilfælde en hvid sten - er stærkere end økser og køller til sammen, anskueliggøres i historien om stenalderdrengen Oluns kamp mod den frygtede sabelkat. Leroys udtryksfulde illustrationer giver saft og kraft til den meget tekstrige historie, der med sit mundrette sprog og mange sjove passager vil more både børn og voksne.

Lotte Salling rimer os igennem historien og en række af menneskets opfindelser i Hvad brugte vi ilden til?Torbens tusser. I Torbens tusser får tegneglæden og fantasien også frit spilLotte Salling rimer os igennem historien og en række af menneskets opfindelser i Hvad brugte vi ilden til?. I får tegneglæden og fantasien også frit spil.