Spændingsbog til dem der lige skal have en lille snack med hjem til weekenden.
Ryan David Jahn er amerikansk, og har skrevet en række spændingsbøger, hvoraf en enkelt Gode naboer er oversat til dansk. Den er fra 2011, men ser ud til at være hjemme i mange biblioteker. Romanen er elementært spændende: en ensom, alkoholiseret politimand modtager et 911 opkald fra sin datter, der har været forsvundet i 7 år, og som man netop har holdt en officiel begravelse for. Dernæst går jagten ind på forbryderen. Den er let læst, og man kommer hurtigt igennem.
Der er skrevet adskillige bøger om bortførsler, ikke så mange hvor det er børn der bortføres, men alligevel. På en måde minder romanen mest om sagen fra Østrig om Natascha Kampusch, der også sad fanget i en gal mands kælder, i mange år. Historien om den ensomme, alkoholiserede politimand må siges at være velkendt.
Elementær spændingsroman med et rigtig væmmeligt emne, nemlig vold mod og bortførelse af børn. Andre emner som ensomhed, barnløshed og familieforhold berøres perifert. Men spændende er det.