Jagtselskabet

Inden sit egentlige litterære gennembrud publicerede Tjechov under pseudonymet Antosjka Tjekhonte en række mindre humoresker - samt Jagtselskabet, der løb som føljeton i et dagblad i 1884-85.- Den ganske lange roman er helt klart en parodi på tidens melodramatiske triviallitteratur og på den allerede dengang populære krimigenre (f.eks. Gaboriau). Når værket trods disse forudsætningerikke kun henvender sig til Tjechov-dyrkere eller læsere med speciel interesse for kriminalromanens rødder, skyldes det, at der er mere end parodi i romanen. For det første 'holder'kriminalintrigen: morderen skal selv opklare mordet og lader kynisk en anden undgælde for forbrydelsen. I dag vel knapt så chokerende - men godt fundet på og gennemført. For det andet er der megetaf den senere Tjechov i den unge Tjekhontes værk, specielt i bogens første halvdel med billeder fra det ødsle og tomme liv på et landgods, billeder fra livet i den lille provinsby, en rækkeportrætter, der får mere skarphed og dybdeend den blotte parodi. - Det er altså velmotiveret, at værket trækkes frem og hermed præsenteres på dansk, med oversætterens lille forord, der kortpræsenterer værk og forfatter. - Ikke et kriminalistisk eller tjechovsk mesterværk, men et på mange måder underholdende mindre værk, der nok skal finde læsere ganske bredt.

Læs hele vurderingen