Film / fiktion / drama

Jawbone


Beskrivelse


Jimmy har ramt bunden. I sin ungdom var Jimmy McCabe en lovende bokser. Nu er han en ensom alkoholiker uden penge, uden et sted at bo. I et sidste forsøg på at få livet på ret kurs igen, opsøger han den bokseklub, hvor han slog sine folder som en ung mand.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. mar. 2018

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 13. mar. 2018

Den tidligere bokser Jimmy McCabe rammer bunden. En bund, der består af alkohol og økonomisk kollaps. Så Jimmy forsøger at komme tilbage i bokseringen. Sportsdrama af den socialrealistiske slags.

I sin ungdom var Jimmy McCabe en lovende bokser. En bokser der havde fremtiden foran sig. Nu, mange år senere, er han en ensom alkoholiker uden penge og et sted at bo. I et sidste forsøg på at få liver på ret kurs igen, opsøger han den bokseklub hvor han slog sine folder som ung mand. Og her finder Jimmy muligheden for at komme tilbage til overfladen igen. Nogle gamle venner står klar med hjælp. Men den værste modstander er ham selv. Socialrealistisk boksedrama der foregår i det sydlige London.

Autentisk, mørkt og ægte lille low budget drama med stærke skuespillere i samtlige roller. Filmens stærkeste kort er nærværet, autenciteten og Johnny Harris fornemme præstation som Jimmy. Filmens tone er rå, stort set blottet for sødme, men alligevel efterlader den tilskueren med en stærk sentimental følelse i kroppen. Desuden byder filmen på en ganske stærk, brutal og velkoreograferet boksekamp i filmens slutning. Man har set det hele før, men det gør intet, når det er udført med fin kvalitet og nerve som her.

Det er oplagt at se stærke og realistiske sportsdramaer, med udbrændte sportsudøvere der forsøger at vende tilbage til fordums styrke, i film som Rocky BalboaThe wrestler og The wrestlerDet er oplagt at se stærke og realistiske sportsdramaer, med udbrændte sportsudøvere der forsøger at vende tilbage til fordums styrke, i film som Rocky Balboa og .