Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Jeg bestemmer selv


Beskrivelse


13-årige Nina er begyndt på balletskolen Camargo. Hverdagen på skolen er barsk med konkurrence og intriger mellem eleverne. På hjemmefronten oplever Nina problemer med faderens veninde Odile.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. nov. 2004

af

af

Ulla Møller

d. 2. nov. 2004

13-årige Nina bor i Paris hos sin far der er arbejdsløs. Ninas store lidenskab er balletten, en interesse hun delte med sin afdøde mor. I Nina en stjerne på vej går hun til optagelsesprøve på en velanskrevet balletskole. Hun vinder et stipendiat, og trods sin fars modstand begynder hun takket være sit talent og hjælp fra veninden Zita og dennes familie undervisningen på balletskolen. Jeg bestemmer selv fortæller om Ninas nye hverdag på skolen med konkurrencen og de mange intriger mellem eleverne. Samtidig har hun problemer på hjemmefronten. Hendes far har fundet en veninde, og kun langsomt accepterer Nina at hun har en ven og forbundsfælle i Odile. Da bogen slutter, er Ninas far på vej til et nyt job i Egypten, mens Nina bliver alene tilbage i Paris. Mon ikke de næste bind i serien fortæller, hvordan hun klarer det, i hjemlandet er serien Dans! nået til bind 33. Den franske oprindelse afspejles i miljøbeskrivelsen og i de sirlige fodnoter der forklarer og uddyber stednavne, balletnavne og -udtryk. Bøgerne hører til i den lette ende, men de vil appellere til piger i alderen 12-14 år der ligesom Nina drømmer om succes med noget de brænder for. Der er blikfang i omslagets fotografi af en smilende balletpige og bagsideteksten er fængende.