Ellen elsker mor og mor elsker Ellen, men mor er meget syg. Ellen beslutter sig for hun har brug for flere, som kan elske hende. For de 12-14-årige, der kan lide en sørgmodig hverdagsfortælling.
Ellens mor har siddet i den gule lænestol eller ligget i sengen meget længe, så Ellen er fast besluttet på, at hun har brug for en kærlighedsreserve. Måske kan Lise bruges. Lise kører Ellen til og fra skole hver dag og Ellen kan egentlig godt lide hende. Ellen beslutter at give Lise en gave og fortælle hende, at hun elsker hende, men det går ikke helt som Ellen havde håbet. Det er slet ikke så let at finde en, der kan erstatte mor og slet ikke når man, som Ellen, har lidt svært ved at kommunikere med andre end netop mor. Den norske forfatter Hilde Hagerup har fået udgivet flere børnebøger på dansk.
Hagerup fortæller ofte om ensomme og udsatte børn i sine romaner. Her er teksten kort, næsten lyrisk opsat og hver sætning får sin egen linje. Det er gennem Ellens handlinger, vi får at føle hvor ensom og angst hun egentlig er. Historien om Ellen er en lille, men intens fortælling om den svære situation, det er at have en meget syg forældre. Jeg forestiller mig, at denne historie vil fungerer bedst i undervisningssammenhæng, da den kan være lidt svær at gå til.
Bogen minder om Hagerups tidligere udgivelser fx Højst elsketMonster. Jeg kan desuden anbefale Ness' Monster, der også handler om sorgen ved at miste og kampen for at acceptere sit tabBogen minder om Hagerups tidligere udgivelser fx Højst elsket. Jeg kan desuden anbefale Ness' , der også handler om sorgen ved at miste og kampen for at acceptere sit tab.