Spil / computerspil

Jeg elsker dyr! - min kæledyrspension


Beskrivelse


Leg. 25 minispil med dyr i hovedrollerne - bl.a. find 5 fejl, labyrint, kryds&bolle og puslespil. Du kan desuden trykke dine egne ting, f.eks. postkort, bogmærke og kalender.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2009

af

af

Lone Rahbek Christensen

d. 18. aug. 2009

Cd-rom. Leg. De to spil henvender sig til dyreglade børn fra 4 år. Børn over ca. 8 år vil nok finde spillene for ensformige og simple. PEGI er 3+. Spillene er meget lette at gå til, og vejledning i spillet foregår med dansk tale.

Jeg [elsker] dyr! - min kæledyrspension indeholder i alt 25 dyre-minispil, som alle er simple varianter af kendte spil, som fx Tetris, Memory og Pacman. Der er desuden mulighed for print af 7 typer materialer: postkort, bogmærke m.m. I "min lydighedsskole" skal man klare 10 discipliner med sin hund, fx forhindringsbane, frisbee og tovtrækning. Belønningen er hundefotos til udprintning. Man får kun én opgave ad gangen, så klarer man ikke en bane, kan man ikke komme videre i spillet. Grafikken i begge spil er meget simpel, farvestrålende og nuttet. Lydsiden er dårlig, ensformig musik danner baggrund for en meget kunstig pigestemme, og man kan desværre ikke springe over instruktionerne. Styring foregår primært med mus, men ind imellem også tastatur.

I rækken med titelbegyndelsen "Jeg [elsker] dyr" er udkommet spil med kaniner, katte og hunde, som minder meget om disse to titler, både hvad angår grafik, indhold og kvalitet. Der findes mange dyrespil på markedet, og de fleste er noget bedre end disse to.

Spillene ligger begge et stykke under middel for nutidens standard, og de bærer præg af dårlig bearbejdning. Titlerne - både på selve spillene og de fleste minispil - svarer således ikke til dem på de to covers, hvilket er ret forvirrende. Titlerne på minispillene i "min kæledyrspension" er desuden i mange tilfælde misvisende i forhold til deres reelle indhold.