En for de i 80'erne levende mennesker ukendt grænse for liv overskrides -Jorden forgiftes, dyr og planter uddør, og menneskene går ubønhørligt samme vej. Nedslidte atomkraftværkers stadigeudslip medfører ikke anden reaktion fra regeringer end fromme håb om "en anden vindretning". Et forgiftet kystområde i Europa undersøges af et forskerhold på fem. Den ældste, fra en velståendefamilie "før Ragnarok", nedskriver sin egen historie i holdets "Feltbog" - med håndskrift, som ikke mange mestrer i datatiden år 2038. De fire unge kolleger opdager via disse syv kapitler det gamlesprog og dem helt ukendte begreber som Forventning og Nydelse samt ikke mindst sig selv som mennesker. Hvordan de skal klare sig med denne nye viden, står nok så usikkert for læseren. Uden omhandlingen er bogen et ubarmhjertigt opgør med netop vore dages uansvarlige omgang med en natur, som vi allerede nu ikke kan styre vore egne indgreb i. Skrevet i et aldeles vidunderligt sprog -ikke mange behersker så godt ogkarskt et dansk som Ulla Ryum. Det er en fremtidsroman eller rettere, den foregår i fremtiden. Man kvier sig lidt ved at kalde den Science fiction, det forekommer enbanal betegnelse for et værk som dette.