Bøger / skønlitteratur til børn / sjove bøger

Jeg fik ikke lavet mine lektier, fordi -


Beskrivelse


Billedbog. Mangler du en undskyldning, fordi du ikke har nået at lave dine lektier? Denne lille billedbog indeholder 26 forskellige fantasifulde forslag, der spænder fra kæmpefirben i haven, kødædende planter og tyvagtige nisser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2014

af

af

Christine Christensen

d. 2. apr. 2014

En sjov, uforpligtende lille billedbog til hygge og højtlæsning for børn fra ca. 5 år.

Hvor mange undskyldninger kan en dreng finde på, for ikke at lave sit hjemmearbejde? Denne lille billedbog indeholder 26 forskellige fantasifulde forslag, der spænder fra kæmpefirben i haven, kødædende planter og tyvagtige nisser. Historien er fortalt som et barns undskyldende forklaringer til sin lærer. Hver side indeholder en undskyldning a la "Jeg har ikke lavet mine lektier fordi... " med en helsides illustration, der underbygger og udfolder historien. Undskyldningerne bliver mere og mere absurde, og de sjove og fantasifulde påfund vil sætte gang i egne fjollede bortforklaringer. Tegningerne giver ekstra liv til den lidt spinkle historie. Det er detaljerige, retroagtige, stregtegninger med matte farver, der bringer minder om engelske børnebøger. Både illustrator og forfatter er nye bekendtskaber på dansk.

Denne historie minder meget om Kære lærer af Amy Husband, der også handler om en dreng, med mange gode undskyldninger for at måtte droppe en skoledag. Minder også om det legendariske radioprogram "Chris og chokoladefabrikken", hvor undskyldningen for at holde en fridag, bare blev værre og værre.

En morsom og uforpligtende omgang vrøvle-undskyldninger, der vil sætte gang i børnenes egne søforklaringer på hvorfor de ikke har nået hjemmearbejde eller pligter.



Informationer og udgaver