En dybt personlig dybdeborende og genrevridende samling kortprosatekster, der kredser om tv-fænomenet Twin Peaks. Vi møder også Steffen en fiktiv person, fra forfatterens egne notater, der forsøger at guide teksten på vej. Til læsere af ny moderne dansk eksperimenterende litteratur og selvfølgelig til Twin Peaks elskere.
Tekster der balancerer på kanten af mange genrer: digte, prosalyrik, essay, autobiografi, roman og filmanalyse, men er ingen af delene og det hele på en gang. Med udgangspunkt i tv-serien Twin Peaks, kryber fiktionen ind i virkeligheden og åbner for en verden af angst, vold og skønhed, konfronteret med dagligdagens gøremål og drømme. Twin Peaks handler om besættelse og bogen handler om besættelse, besættelse af Twin Peaks universet og alle dens karakterer, Laura, Audrey, Leeland, Mike og Bob, især Bob. Bobs konstant og Agent Coopers spaltning, flettes ind i en fundamental undren over verden, det absurde og det almindelige.
I nogle af teksterne når Okholm Højholtske højder og Lynchiansk mærkværdighed og det er forrygende godt. Teksterne belønnes med yderligere forståelse, hvis man har set serien, men er i sig selv fantastisk læsværdige og fremfor alt underholdende.
Man kan læse mere om Twin Peaks i seriens medskaber Mark Frosts uddybelse af seriens historie i Den hemmelige historie om Twin PeaksLille AmerikaInd i filmen. Faglige studier af Twin Peaks kan læses i fx Lille Amerika og Ind i filmenMan kan læse mere om Twin Peaks i seriens medskaber Mark Frosts uddybelse af seriens historie i Den hemmelige historie om Twin Peaks. Faglige studier af Twin Peaks kan læses i fx og Ind i filmenMan kan læse mere om Twin Peaks i seriens medskaber Mark Frosts uddybelse af seriens historie i Den hemmelige historie om Twin Peaks. Faglige studier af Twin Peaks kan læses i fx Lille Amerika og .