Bøger / skønlitteratur til børn

Jeg har jo sagt at jeg kan lide dig!


Beskrivelse


Billedbog. Bjørn glæder sig til at dase hele søndagen. Pludselig kommer And, og Bjørn ender med at gå en tur med And, selvom han meget hellere ville være hjemme.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. jan. 2017

af

af

Henriette Olesen

d. 6. jan. 2017

2 skønne bøger om 2 skøre naboer. Bjørn er stor og lad, And er lille og hyperaktiv, og de er naboer på godt og ondt. Skønne billedbøger som vil få børn fra 3 år til at grine.

Bjørn glæder sig til at komme i seng og hygge sig, And derimod er superfrisk og glæder sig til at lave noget med Bjørn. Han banker på Bjørns hus, men Bjørn er bestemt ikke begejstret for at få besøg. Han forsøger at sige godnat flere gange, men And bliver bare ved, og Bjørn ender med at blive godt irriteret. I den anden bog glæder Bjørn sig til en rigtig afslapningssøndag, hvor han ikke skal lave noget. And derimod glæder sig til at hænge ud med Bjørn og lave mange ting: Bjørn ender med at blive irriteret på And, men And kan bare godt lide Bjørn, og Bjørn kan også godt lide And.

Bøgerne er sjove og udtryksfulde. Illustrationerne er holdt i flotte klare farver. Ands opslag er gule og lyse, og Bjørns er blå og mørke. Dette passer utrolig godt til både Ands og Bjørns personligheder. Der er ikke ret meget tekst, næsten kun en enkelt linje på hver side, men sammen med illustrationerne fungerer det rigtig godt. Bøgerne vil fungere fint til dialogisk læsning. Skønne bøger som fortæller om forskelligheder på en meget humoristisk måde.

Bøgerne minder lidt i udtryk om Store drenge, hvor en enkel tekst sammen med illustrationerne skaber en skøn stemning.