Jeg har levet blandt ægte fjeldgængere

Paneeraq har forladt sin familie og ikke mindst faderens dominans og er flygtet ud i ødemarken for at bo som fjeldgænger sammen med sin kæreste Lars. Her oplever hun både naturens skønhed og sammenholdet med de andre fjeldgængere. For læsere af grønlandske fortællinger med et strejf af magisk realisme.

Bogens anonyme fortæller (i bogen kaldet Paneeraq) er født i Grønland for ca. 60 år siden og fortæller her om sine oplevelser som fjeldgænger. Barndommen er tryg og kærlig, men som Paneeraq bliver ældre bliver faderens dominerende facon tydeligere og tydeligere og helt galt går det, da hun møder Lars og bliver voldsomt forelsket. Faderen tåler ikke de unges kærlighed og til sidst flygter Lars ud i fjeldet for at leve som fjeldgænger. Da Paneeraq følger efter, åbenbares en fantastisk verden for hende; en verden med skønhed, sammenhold og kærlighed, men også med uhyggelige væsner, vold og ulykkelige skæbner.

Anderledes og interessant beretning om at leve som fjeldgænger i et lillebitte samfund i ødemarken, langt fra civilisationens tryghed, men i pagt med naturen. Fortællingen er spændende og giver et godt indblik i grønlandsk kultur og folklore, men desværre er den præget af rigtig mange grammatiske og forståelsesmæssige fejl, der giver et ujævnt læseflow og et knudret sprog.

Læs også "Fortællinger fra bygderne", hvor Vinterstorm - og andre noveller er første del.

Læs hele vurderingen