Bøger / skønlitteratur / kortprosa

Jeg kan ikke huske


Beskrivelse


Glemte og huskede erindringer fra et levet liv fortalt som en pastiche over amerikanske Joe Brainards originale skriveøvelse-forlæg "I Remember".

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. aug. 2018

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 17. aug. 2018

Autofiktive kortprosatekster om et livs talrige minder der fremkaldes af det, man ikke længere kan huske. For litterære læsere og Peter Adolphsens fans.

Bog med 361 autofiktive tekststykker, der alle starter med: "Jeg kan ikke huske..." Teksterne er af varierende længde og kredser i tilsyneladende løsrevne brudstykker om alt det, Peter Adolphsen har glemt og det som glemslen får ham til at huske. Der er bl.a tekster om det problematiske ved ikke længere at kunne huske telefonnumre, om barndommen, ungdommen og voksenlivet, om autofiktion i litteraturen og om Adolphsens forfatterskab. Adolphsen har tidligere bl.a. udgivet den OULIPO-inspirerede En million historierRynkekneppesygen og RynkekneppesygenBog med 361 autofiktive tekststykker, der alle starter med: "Jeg kan ikke huske..." Teksterne er af varierende længde og kredser i tilsyneladende løsrevne brudstykker om alt det, Peter Adolphsen har glemt og det som glemslen får ham til at huske. Der er bl.a tekster om det problematiske ved ikke længere at kunne huske telefonnumre, om barndommen, ungdommen og voksenlivet, om autofiktion i litteraturen og om Adolphsens forfatterskab. Adolphsen har tidligere bl.a. udgivet den OULIPO-inspirerede En million historier og .

Adolphsen har foretaget en omvending af den amerikanske forfatter og kunstner Joe Brainards originale bog, "I Remember". Det er en glimrende gimmick, men teksterne indeholder mange mindre interessante oplysninger, og det bliver derfor aldrig rigtig nærværende læsning. Det gælder fx tekster som: "Jeg kan ikke huske duften af roser" eller "Jeg kan ikke huske hvornår jeg skal afsted. Jeg slog det op, men købte ikke billet". Alt i alt et anderledes udspil i erindringsgenren, men litterært set desværre også en mindre ambitiøs og eksperimenterende bog, end vi er vant til fra Adolphsens side.

Andre kortprosaister, der bruger af hovedstolen, er fx C.Y. Frostholm i Selvportræt med dyrHovedstolen og Christina Hesselholdt i HovedstolenAndre kortprosaister, der bruger af hovedstolen, er fx C.Y. Frostholm i Selvportræt med dyr og Christina Hesselholdt i .


litteratursiden.dk

d. 21. aug. 2018

af

af

Daniel Boysen

d. 21. aug. 2018

Peter Adolphsens humoristiske værk om ikke at kunne erindre er et mindre vellykket forsøg på at kortslutte autofiktionen. ’Jeg kan ikke huske’ bærer ingen genrebetegnelse, men forlaget skriver, at væ...


Kristeligt dagblad

d. 22. aug. 2018

af

af

Kathrine Maria Amann (f. 1987)

d. 22. aug. 2018


Jyllands-posten

d. 21. aug. 2018

af

af

Erik Svendsen (f. 1954)

d. 21. aug. 2018


Politiken

d. 22. aug. 2018

af

af

Mikkel Krause Frantzen

d. 22. aug. 2018


Weekendavisen

d. 24. aug. 2018

af

af

Lars Bukdahl

d. 24. aug. 2018


Information

d. 21. aug. 2018

af

af

Erik Skyum-Nielsen

d. 21. aug. 2018