Jeg kan ikke længere regne mit venstre ben for et rigtigt ben

En dag vågner hovedpersonen op med et venstre ben, der ikke fungerer. En undersøgelse viser, at hun har fået en diskusprolaps, og romanen beskriver de tanker, jeg-fortælleren har vedrørende sit dårlige ben, behandlingssystemet og sit fremtidige og tidligere liv. Kort roman for læsere af sorthumoristiske bøger og sygehistorier.

Undervejs i romanen hører vi om hovedpersonens forliste parforhold, hendes manglende lyst til at få børn, hendes veninde Karen, hendes forfatterdrømme og hendes job og rejser i tøjbranchen. Signe Brønserud har tidligere skrevet romanen Om et klaver.

Romanens styrke er i høj grad dens tørre, selvironiske, sarkastiske tone, og andre sygdomsramte samt behandlere vil sikkert finde den befriende, da der intet deprimerende eller tårepersende er i fortællingen om en ellers meget smertefuld sygdom. Sproget er let tilgængeligt, men begavet. Den smukke forside i ensfarvet pastelblåt med et quiltet sengetæppe og et velformet kvindeben med strakt vrist signalerer mode/ballet og interiør, men også en distance til sygdom. Den vækker imidlertid læserens nysgerrighed.

Katrine Marie Guldagers romaner om vrede kvinder, fx Birgithe med thDøden kører Audi, har noget af den samme humoristiske tone. Kristina Bang Foss' roman Døden kører Audi er en anden humoristisk skildring med en person med et bevægelseshandicapKatrine Marie Guldagers romaner om vrede kvinder, fx Birgithe med th, har noget af den samme humoristiske tone. Kristina Bang Foss' roman er en anden humoristisk skildring med en person med et bevægelseshandicap.

Læs hele vurderingen