En bog der gør dig klogere på motocross-sporten i Danmark. Her kan du blandt andet læse om, hvad sporten handler om, og hvordan man kan begynde at gå til det. For alle der er interesserede i motocross fra ca. 5-6 år og opefter.
I samarbejde med Børkop Motocross Klub har forfatteren skrevet en bog, der giver indblik i hvad sporten handler om. Her er kapitler om hvordan man kommer igang med at gå til motocross i Danmark, noget om priser på udstyr og hvilken alder man skal have for at kunne starte på det. Der er kapitler om køreteknik og konkurrencer, og bogen ender med et overblik over de mange forskellige signal-flag man bruger i sporten, samt et par internetadresser man kan gå til, hvis man vil vide mere.
Det er en flot og let-tilgængelig bog om motocross-sporten, som primært er skrevet med de ca. 5-10-årige for øje. Det virker som om det har været vigtigt for forfatteren at beskrive sporten som "noget hele familien deltager i", og der bliver lagt megen vægt på kammeratskab og det gode sammenhold i klubben. En meget sympatisk bog, som vil give mange lyst til at vide mere om motocross.
Det er lang tid siden der er kommet nyt om motocross på bibliotekets hylder. Men for fans af sporten kan også Motocross - en hård motorsportMotocross, 2007, og Motocross, 2001, anbefalesDet er lang tid siden der er kommet nyt om motocross på bibliotekets hylder. Men for fans af sporten kan også - en hård motorsport, 2007, og , 2001, anbefales.