Jeg læner mig mod verden : essay

Personligt essay om forfatterens forhold til litteraturen, og om hvor stor og forunderlige litteraturens kraft kan være. Et smukt skrevet litterært essay til alle der interesserer sig for skrivekunst og forfattere.

Anne Lise Marstrand-Jørgensen skriver om sit forhold til litteraturen. Et forhold der startede da hun var helt lille, med mormorens kærlighed for, at fortælle historier til børnebørnene. Det fortsatte ind i ungdommen, hvor hun som en angstfyldt og deprimeret 14-årig følte sig så set af Ole Sarvigs "Jeghuset", at hun må stjæle den fra biblioteket. Senere begynder hun selv at skrive. Hun skriver fordi hun ikke kan lade være, og i essayet skriver hun om at fordybe sig i skrivningen og romanernes karakterer, og hvordan hun på den måde skaber bånd til sine læsere.

Marstrand-Jørgensen skriver stærkt, smukt og meget personligt om hvordan litteraturen har påvirket hendes liv. Både da hun som barn og ung møder den som læser, og senere hen da hun som forfatter via den skaber bånd til sine læsere. Det er rørende at læse om litteraturens magt i hendes barn- og ungdom, og om hvordan skrivningen hjalp hende ud af teenageårenes angst og depression. Det er både meget konkret om skriveteknik, men også om hvordan inspirationen nogle gange dukker op på mere mystiske og uforklarlige måder.

Kan sammenlignes med Karl Ove Knausgaards Hvorfor skriver jeg?At skrive og Marguerite Duras At skriveKan sammenlignes med Karl Ove Knausgaards Hvorfor skriver jeg? og Marguerite Duras .

Læs hele vurderingen

Der er magiske øjeblikke i Anne Lise Marstrand-Jørgensens personlige essay om, hvordan livet og litteraturen smelter sammen. Anne Lise Marstrand-Jørgensen har skrevet fremragende historiske romaner om...

Læs anmeldelse