Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Jeg læser om Kina


Beskrivelse


Om Kinas geografi, biologi, historie, hverdag og traditioner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Erik Damskier

2008

Denne bog er en af mindst 15 i forlagsserien Jeg læser om lande, der henvender sig til de yngre elever på folkeskolens mellemtrin (fra 9 år).

Forfatteren har skrevet en lang række bøger om geografiske emner for både børn og voksne. Denne bog er opbygget på sædvanlig vis med et emne pr. opslag. 12 kapitler om fx klima, skikke, skolen, sproget, maden og historien som alle behandles i korte letlæste tekster og med mange illustrationer. På de fleste sider er også sat en boks med "Ved du at?" eller andre ganske korte opmærksomhedsskabende overskrifter. Det er naturligvis begrænset, hvor mange oplysninger man kan putte ind i så kort en tekst, men næsten alle grundlæggende problemstillinger berøres, og både layout og sprog er smukt tilrettelagt for målgruppen. Bogen har en ganske kort litteraturliste. Til serien er knyttet en nettjeneste, som man dog skal betale for.

Der findes mange bøger om Kina, eller dele af landet for aldersgruppen fra 12 år og opefter. For de lidt yngre har vi Kender du Kina? af Palle Petersen fra 2006 og Kina af Peter Garde i serien De små fagbøger fra 2000. Palle Petersens har en bestemt person som udgangspunkt, mens Peter Gardes ligner den forhåndenværende.

Jeg læser om Kina er en smuk og veldisponeret bog for elever i folkeskolens 3.-4. klasse. Den kan også bruges af børn, der ønsker at vide noget om Kina på egen hånd.