Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Jeg læser om Sydafrika


Beskrivelse


Om Sydafrikas geografi, biologi, historie, hverdag og traditioner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. sep. 2008

af

af

Ingrid Martlev

d. 8. sep. 2008

Bøgerne kan anvendes til natur/teknik-undervisningen fra 3.-4. klassetrin og passer til trinmålet for området: "Den fjerne omverden". Bøgerne kan også anvendes til faglig læsetræning fra 9 år. Men ved begge formål er der brug for nogen formidling fra en voksen.

Serien hedder Jeg læser om lande, og disse to titler handler om henholdsvis Sydafrika og Brasilien. De er ens bygget op - som øvrige bøger i serien. Forrest er der indholdsfortegnelse og bagerst stikord og statistiske oplysninger om landene. Der henvises til lærervejledning og opgaver på forlagets hjemmeside. Den meget kortfattede tekst oplyser om klima og dyreliv, skikke og kendte personer, en enkelt madopskrift, børn og skolegang, sproget og forskellene på land og by. Både i Sydafrika og i Brasilien er der meget stor forskel på rig og fattig. Det gør bøgerne rede for i et afsnit om landenes historie. Men det er meget forsimplet. Dels er det vanskeligt at forklare på så kort en tekst, skrevet i et så let sprog. Derfor må der en voksen til for at forklare, hvorfor der er så mange fattige i så rige lande, hvorfor de fattige er mere syge end de rige, og ikke får uddannelse. Bøgerne har mange fotos og oplysninger i faktabokse. Tegningerne er skabelonagtige.

Der findes ikke andre bøger om Brasilien og Sydafrika på dette niveau og til denne målgruppe.

Bøgerne egner sig til undervisning. Til en emnekasse, til klassesæt eller til hylden på skolebiblioteket. Det er umiddelbart ikke bøger til selvstændig læsning.